Daglig vedligeholdelse og styring af støvfjernelsesudstyr

I. Årsager og løsninger til fejl i støvopsamleren og for store emissioner:

1) Funktionsfejl eller overdreven støvemission forårsaget af tekniske eller installationsproblemer med selve udstyret: Efter installation, test, justering og kontinuerlig drift, og før formel produktionsbrug, skal der etableres et korrekt driftsstyringssystem og regelmæssigt vedligeholdelses- og reparationssystem for at sikre, atstøvsamlerfungerer normalt og opnår gode støvfjernelsesresultater. Omvendt kan utilstrækkelige systemer eller ukorrekt betjening og styring føre til unormal drift af støvopsamleren, der ikke kan nå målene om røg- og støvfjernelse, indendørs hygiejne og atmosfærisk miljøbeskyttelse.

2) Overdreven støvemission forårsaget af operatørovertrædelser: Ud over at etablere en forsvarlig miljøledelsesorganisation, udstyre den med tilstrækkeligt teknisk og vedligeholdelsespersonale og gennemføre organiseret miljøvidenundervisning og -uddannelse for ledelse og kedeloperatører, skal kedelbrugere også forstå og mestre den grundlæggende viden om strukturen, arbejdsprincipper, driftsteknikker og vedligeholdelse af miljøbeskyttelsesfaciliteter. Udover at forbedre kadrernes ledelsesniveau og kvaliteten af ​​arbejdere, bør der formuleres separate driftsstyringssystemer og vedligeholdelses- og reparationssystemer for hver miljøbeskyttelsesfacilitet.

II. Opstart og drift af støvfjernelsesanlæg:

På grund af de forskellige støvfjernelsesmekanismer og strukturelle former for forskellige støvfjernelsesfaciliteter er deres drift og styringssystemer også forskellige.

1. Opstart af støvfjernelsesanlæg

(1) Forberedende arbejde før opstart.

1) Efter justering af systemets luftstrømsbalance skal positionerne af reguleringsventilerne i kanal- og udstødningsrørene på støvfjernelsesfaciliteterne fastgøres og markeres i overensstemmelse hermed. Under normale omstændigheder bør ventilernes positioner ikke ændres vilkårligt for at undgå at forstyrre balancen i hele systemet.

2) Før støvfjernelsessystemet startes, skal ledningerne til motorerne i den inducerede trækventilator, støvfjernelsesanordningen, den vibrerende struktur og asketømningssystemet kontrolleres separat for at sikre, at de er normale, velisolerede og roterer fleksibelt.

3) Kontroller, om smøringen af ​​hver roterende del og leje opfylder kravene.

4) Tjek om betjeningen af ​​forskellige måleinstrumenter og styreenheder er fleksibel, og om aflæsningerne er nøjagtige.

(2) Opstart af støvfjernelsesanlæg. For at forhindre overbelastning af motorstrømmen, når støvfjernelsessystemets inducerede trækventilator starter, skal ventilatorens indløbsventil lukkes eller reduceres for at tillade ventilatoren at starte under tomgangs- eller reduceret belastning. Derefter skal ventilen åbnes gradvist for at tillade ventilatoren at arbejde under nominel belastning.

For at forhindre støv i at trænge ind i rummet eller ophobes i kanalerne, bør følgende principper generelt følges ved start og stop af støvfjernelsesanlæg og kedel: Opstart: Støvfjernelsesanlægget bør startes, før kedlen startes;

Nedlukning: Støvfjernelsessystemet bør ikke lukkes ned før flere minutter efter, at kedlen er blevet slukket.

2. Drift og styring af støvfjernelsesanlæg

Mange faktorer påvirker den normale drift og støvfjernelsesydelsen af ​​støvfjernelsessystemet, såsom forskellige kultyper, kulmængde, luftvolumen, forskellige kultyper, der bruges til forbrænding og varighed, lav støvfjernelseseffektivitet, længden af ​​støvopsamlerdrift og driftsstyringsniveau. Disse faktorer kan alle forårsage ændringer i røggasparametre og dermed påvirke støvfjernelsessystemet. Derudover kan støvfjernelsessystemer efter lang tids drift opleve forskellige problemer, der påvirker deres normale drift. For eksempel kan væggene på kanalstøvsamlere blive perforerede på grund af slid fra støvpartikler eller korrosion fra sure gasser;posehusstøvsamlerekan opleve kortslutninger i den støvfyldte røggas på grund af forkert forbindelse mellem filterpladerne og poserne eller beskadigelse af poserne; støvblokering kan forekomme på grund af funktionsfejl i askeudlederen eller en fejl i støvtransportsystemet; og vådskrubbere kan ikke fjerne støv på grund af fejlfunktion i vandstandskontrolenheden eller dyseblokering. Ud over at styrke styringen bør følgende aspekter derfor overholdes for normalt fungerende støvfjernelsesanlæg:

(1) Overhold omhyggeligt udstyrets drift, vedligehold omhyggeligt udstyrsdriftslogfiler og overhold nøje skiftoverdragelsessystemet.

Udstyrets driftslog bør hovedsageligt omfatte:

1) Belastning og produktionskapacitet af produktionsudstyret;

2) Typer, komponenter, proportioner og faktisk forbrug af råmaterialer anvendt i procesflowet;

3) Karakteristika, kultype, askeindhold og forbrug af det anvendte brændsel;

4) Strøm- og spændingsværdier af forskelligt elektrisk udstyr;

5) Temperatur, flowhastighed og trykværdier for røggas i indløbs- og udløbsrørene til støvsamleren;

6) Arbejdstryk og forbrug af trykluft;

7) Vandsprøjtetryk, temperatur, pH-værdi og forbrug.

Ud over at vedligeholde regelmæssige driftsjournaler, hvis forholdene tillader det, bør der udføres periodisk prøvetagning og testning af røggas- og støvkarakteristika for at forstå ændringerne i røggassammensætning, flowhastighed, fugtindhold, røggas- og støvkoncentration, tæthed og støvsammensætning. For støvsamlere er det også nødvendigt at forstå støvets resistivitet og ændringerne i primær og sekundær strøm og spænding for at justere driftsbetingelserne for støvopsamlingssystemet rettidigt, således at driftsbetingelserne for støvsamleren er tilpasset de ændrede røggaskarakteristika.

(2) Overhold inspektionssystemet og håndter alle unormale situationer, der kan opstå til enhver tid. Nogle store og mellemstore støvfjernelsessystemer håndterer titusinder til hundredtusinder eller endda millioner af kubikmeter røggas i timen. Disse støvfjernelsesfaciliteter og -systemer er tilsvarende massive. Mens nogle projekter mangler automatiske overvågningsenheder til at give et generelt overblik over systemet, kan disse enheder ikke alene give en grundig forståelse af driften af ​​alt udstyr i hele systemet. Derfor er det afgørende at flytte ud af det centraliserede kontrolrum og opretholde et regelmæssigt inspektionssystem. Antallet af inspektioner pr. skift bør bestemmes ud fra systemets størrelse og udstyrets kompleksitet.

Under inspektioner bør alle opdagede abnormiteter behandles omgående for at eliminere potentielle farer og forhindre, at ulykker opstår. Eksempler på abnormiteter omfatter løse udstyrsbolte, luftlækager ved adgangsdøre, mandehuller eller rørforbindelser, forkert justerede reguleringsventiler og fejlfunktionelle pulsventiler.